Årets tema 2008
"Den danske sang"

Den danske sang – Den danske klassiker 2008 – markeres med hovedvægt på den danske sangs litterære kvaliteter.

Den danske klassiker 2008

Hvor Den danske klassiker oftest er en forfatter eller, som i 2006 en gruppe af forfattere, har Klassikerkomiteen i 2008 ønsket at bringe den danske sang i position som årets klassiker.

Den danske sang er klassiker i den betydning at den har haft grundlæggende betydning i dansk åndsliv gennem en række lyriske, fortrinsvis centrallyriske, værker som et stort antal mennesker over en lang række af år har tilegnet sig, ofte lært udenad, citeret fra og drøftet.

Den danske sang er på europæisk plan en enestående genre; ingen anden sproggruppe råder over noget tilsvarende. Som genre er den danske sang udsprunget af særlige forhold i dansk åndsliv gennem spillet mellem digteres trang for at udtrykke væsentlige ideer og folkelige kredses behov for at finde udtryk for væsentlige følelser og tanker. Det er endvidere karakteristisk, at de digtere, hvis værker i særlig grad har vundet indflydelse inden for denne særlige genre i et omfang der forekommer påfaldende, er blandt de største danske lyrikere.

”Lyrik har, forstået som nogenlunde kortfattet, ikke fortællende digtning på vers, haft mange former: solosang med eller uden instrumentledsagelse, fællessang, recitation, individuel stillelæsning” (Lars Peter Rømhild i Den store danske encyklopædi bd. 12. 1998). 

Den danske sang rummer tekster der af digteren kan være tænkt og skrevet til en bestemt begivenhed, men ligeså ofte er der tale om spontant udformet lyrik der i anden omgang er blevet brugt som fællessang.

Det er indlysende at teksterne i denne genre alle er sat i musik og anvendes i symbiose med musikken; hensigten med klassikerdagen 2008 er at sætte teksten i brændpunktet og drøfte det egentligt litterære nærmere.

En hovedlinje i den danske sang tegner sig fra Grundtvigs Kommer hid, I Piger smaa over Blichers, Ingemanns og H. C. Andersens til Jeppe Aakjærs, Helge Rodes og Johannes V. Jensens poetiske refleksioner over livsvilkår, sprogbevidsthed og historie.

Det er ikke en opgave for komiteen bag klassikerdagen at give de enkelte forelæsere eller institutioner anvisninger på hvilke tekster, der skal tages under behandling ud fra hvilke synsvinkler, men ved de forslag der gives i det følgende, at inspirere til at vælge netop den synsvinkel og de tekster der i hvert enkelt og lokalt tilfælde giver det største udbytte.

EKSEMPLER PÅ CENTRALE TEKSTER DER HAR BIDRAGET TIL AT FORME GENREN:

• N. F. S. Grundtvig: Kiækheds Erindring, Willemoes 1810 Kommer hid, I Piger Smaa
   
• St. St. Blicher: Ouverture af Trækfuglene 1838 Det er hvidt herude
   
• B.S. Ingemann: Mandagssang af Morgensange for Børn 1837 Lysets Engel gaar med Glands
   
• H.C. Andersen:  I Danmark er jeg født
   
• Jeppe Aakjær: Naar Rugen skal ind af Rugens Sange 1906 Nu er det længe siden
   
• Helge Rode: fra Moderen 1921: Som en rejselysten Flaade
   
• Johannes V. Jensen: Sang på Kalø 1925: Hvor smiler fager

2008 – også: Sangens år
Komiteen har i øvrigt med glæde konstateret, at DR, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet sammen har udråbt 2008 til sangens år og har gjort det uden at have kendt planerne for klassikerdagen. Det er komiteens håb, at Klassikerdagens 2008-fokus på den tekstmæssige side af den danske sang kan bidrage til at skabe en form for synergieffekt